Katrine Heller | Freelance fotograf
Underviser | Rådgiver | Kreativ inspirator

- gennem mit selvstændige virke de sidste 9 år

Jeg er skaber af et 

uformelt fotografi,

med et insisterende ønske

om ærlighed og et stort nærvær.

Lyset er det bærende element i mit 

fotografi, og min fascination for lyset 

koncentrerer sig om det naturlige - 

og om lysets uundgåelige skabelse 

af smukke skygger.

Jeg er forelsket i lyset leg, om det er 

i og omkring mennesker, eller i den 

stemning jeg kan skabe med ting,

og steder som ellers umiddelbart kan 

synes sjælsløse.

At fotografere mennesker, der ærligt tør at 

bære deres historier & fortællinger,

og måske deres håndværk & passion, 

bevæger mig og gør mig ganske enkelt lykkeligere. 


Jeg er fascineret af synlighed, 

som et middel, til at kunne bidrage, med det vi brænder for,

tiltrækkes af eller til den historiefortælling, vi gerne vil dele

med verden.

Jeg er forevigt vild med fotografiets evne

til at styrke budskabets melodi.

Jeg holder af stofligheden i billeder,

nok mere end af den skarphed der nærmest 

skærer i øjets evne til at se det væsentlige. 

Jeg er mere optaget af at fotografere menneskers

energi & personlighed, 

end at fokusere på, om de nu er 

placeret i det helt rigtige hjørne af en 

markedsføringsskabelon, der for mig 

kan risikere at spænde ben for kreativitet og 

det autentiske portræt.  


Jeg er nysgerrig på rum, og på ting,

der hvor de taler med lyset, og med skyggerne.

der hvor historierne opstår,

der hvor det enkle tager form,

og hvor de små ting, bliver til de store.

Flere har udtalt, at jeg fremkalder mennesker

med mit fotografi,

og kan gøre selv de mest døde ting sjælfulde,

det er jeg stolt af.

Som rådgiver, inspirator & underviser

afholder jeg diverse workshops, kreative pop-ups,

samt 1:1 sessioner & mentorforløb.

Jeg er multipassioneret, og har brug for at mærke mening

og glæde med det jeg skaber min hverdag med.

Mennesker giver mig liv & udtømmelig nysgerrighed,

alt imens alenetid, er benzinen til min motor & friskpresset

juice til min sjæl.

At co-create og skabe smukke ting sammen, føles

som det helt store frikvarter på en sommerdag.

Jeg vil elske at tale med dig,

om netop dit/jeres projekt,

og at bidrage med min assistance

for at gøre drømme til

virkelighed.


- kom tættere på mig her

- find mit klassiske cv her