Grædt af sorg
Grædt af smerte Grædt af frustration Grædt af glæde Grædt af taknemmelighed Grædt af vrede Grædt af indignation Grædt af overstimulation Grædt af utilstrækkelighed Grædt af skuffelse Grædt af længsel Grædt af mæthed Grædt af lykke Grædt af latter Grædt samhørighed Grædt af stolthed Grædt af skam Grædt af skyld Grædt af kærlighed Jeg har sågar grædt over at græde For en del af gråden, har altså virkelig været i vejen . Været i vejen for mig, men i høj grad også været i vejen for andre. Det har været SÅ upassende, når jeg græd. Upassende for mig, men i høj grad også været upassende for andre. Jeg har følt mig skyldig, når jeg græd skyldig, fordi det blev for meget især for de andre. Og det har bestemt taget mig lang lang tid at nulre det sidste klister af, fra de mærker jeg har fået sat på mig pga. Gråden. Og jeg kan stadig komme til at tiltrække helt nye mærkater, i et uopmærksomt og grådkvalt øjeblik. En del af mærkaterne er kommet fra egen mappe, mens andre er kommet udefra. På nogen af dem har der stået: Du er svag Du er sart Du er nærtagende Du er hysterisk Du er offer Du er ynkelig Du er hyklerisk Du er tøset Du er primitiv Du er for meget Du er overdrevet DU ER FOR SÅRBAR. … Jeg har skammet mig! Jeg har helt sikkert skammet mig. Ikke mindst når mennesker omkring mig har sagt: ”Vi kan jo ikke tale sammen, når du græder.” ”Jeg kan jo ikke fortælle dig noget en anden gang, når du græder.” ”Du skal ikke køre det der kvindelist af på mig.” ”Jeg kan ikke tage dig seriøst, når du græder.” ”Det er SÅ pinligt, når du græder.” ”Det er altså ret upassende, når du græder.” ”Det ER da på ingen måde noget at græde over.” ”Ja, du er jo nok ikke robust nok til at arbejde her, når DET DER får dig til at græde.” … Men. Langt størstedelen af de gange jeg har grædt, har jeg gjort det med ret ryg, med åbent hjerte, med rene følelser og med en villighed til at være med det der ER. OGSÅ selv om det kan virke voldsomt på nogen, som for et par uger siden, hvor jeg græd midt i mine udtalelser, i et dialogmøde i vores andelsboligforening. Jeg græd, fordi jeg blev chokeret over, hvor ubehagelige og nedladende mennesker, kan være overfor hinanden. Hey, jeg græd fordi jeg blev overrumplet, og talt ualmindelig grimt til. Jeg græd fordi MINE følelser taler højt, BÅDE med ord OG med tårer. Og ved du hvad, det er okay med mig. Min opgave er så til stadighed, at blive ved med at være okay med mig og mine tårer. For når jeg er okay, med det hele, bliver det også mere muligt for andre at rumme det hele, der er mig. Og hvis ikke, tænker jeg, at det er i eget system, de har en opgave, der er deres. Og måske (og kun måske) en enkelt tårer der skal trilles! Her hos mig må man gerne græde, jeg trøster og tager imod, og synes faktisk det er smukt, når det sker <3
1 Kommentar
11/27/2016 13:05:55
Følelserne er vores sande jeg. Vores viberationer til Universet. Vi kan tro godt, eller mindre godt om os selv og hinanden, men det er vores følelser der fører os til handling og viser os som de helstøbte mennesker vi er. Ikke mindst inspireret handling.
Svar
Efterlad et svar. |
HjerteskriverierJeg vil SÅ gerne, at livet skal leves på den bedste og mest nydelsesfulde måde. Arkiv
Maj 2019
|